Minikonfirmand?

 

”Kom og se!”, ”Hør!” Det er ord, som Jesus sagde, og det er også en invitation. Mini-konfirmander kommer og ser, hører og lærer. De lærer kirken og dens ansatte at kende og prøver kræfter med nogle af historierne fra bibelen, og lærer noget om, hvorfor vi holder dåb, nadver, jul, påske og pinse!

Vi begynder altid dagen med en lille andagt, hvor vi synger to sange eller salmer og hører en fortælling fra Bibelen, bagefter får vi en forfriskning og har aktiviteter over dagens emne, for eksempel i form af lege, kreative værksteder, konkurrencer, tegning eller opgaveløb. Forældre (og bedsteforældre) er når som helst velkomne til at deltage. Ring endelig, hvis I har lyst til at være med!

Højgårdskolens 3. klasser bliver inviteret om efteråret, og afslutter med at opføre et krybbespil. Lind skoles 3. klasser bliver inviteret om vinteren-foråret, og afslutter med at opfører et påskespil.

Vi tager også på tur til Rind Kirke, vores egen sognekirke, hvor vi går på opdagelse, og bagefter kører vi ind og spiser på McDonald´s i Herning.

Minikonfirmand-forløbet slutter med en festaften for hele familien i Sognehuset med gudstjeneste og efterfølgende spisning. Ved festaftenen markerer vi – på én gang uformelt og højtideligt - at børnene har gennemført tiden som mini-konfirmander.

Mini-konfirmandforløbet er gratis.

Vi mødes hver gang om torsdagen efter skole i Lind Sognehus, Kollundvej 47, Lind. Forløbet strækker sig over ca. 10 gange samt en børnegudstjeneste.

Når tiden nærmer sig, vil de børn, der er medlem af folkekirken få en invitation med posten. Hvis dit barn ikke er døbt eller medlem, er det selvfølgelig meget velkomment alligevel.

Vi glæder os til at se jer!

Har du spørgsmål, så kontakt:

 

Kirke- og kulturmedarbejder Anders Frank – rind.kollund.kirke.kultur@gmail.com tlf. 23 20 23 13

Sognepræst Ulla Kristiansen – ukr@km.dk tlf. 96 293 293 – mobil 29 791 293

Sognepræst Dorte Kirkegaard – doki@km.dk tlf 97 12 58 70 – mobil 24 67 61 66